I løbet af de seneste 20 år, har vinens verden ændret sig eksorbitant. Vi har nu et bredt vinudvalg fra hele verdenen, hvor det foer var begrænset til Frankrig, Italien og Spanien.
Andre lande, som gennem årtier og århundreder har produceret vin, har vi nu adgang til – lige fra Australien og New Zealand til USA og syd Amerikanske lande, har opbygget et velfungerende marked for kvalitetsvine. Men ogsaa lande meget tættere paa, som Armenien, Ukraine, Østrig, Sågar England og Danmark har nu vinproduktion paa kommercielt plan.
Med alle disse muligheder, kan det vaere meget uoverskueligt og somme tider, besværligt at vælge den rette vin, til at parre med middagen.
Vores tjener teams, har lang erfaring med at finde de rette vine fra hele verdenen, i alle prisklasser. Lad vores teams hjælpe med at finde den rette vin – eller læs vores guide til vinparring, som du finder længere nede på siden.

Ligesom man deler oste op i en række forskellige typer og kategorier, så kan man også dele vin op i forskellige smags grupper

Vintyper

  • Rødvin
  • Rosévin
  • Hvidvin
  • Portvine og søde vine
  • Mousserende vine
  • Økologiske druer

 

Hvordan kategoriseres vine?

Rødvine:

På en skala fra ung til gammel og let til kraftig, samt sød til tør, kategoriseres alle de rødvine der findes i verden. Dette gøres ud fra en bedømmelse, som gør at man lettere kan klassificere de forskellige vine og dermed hurtigere få en fornemmelse af om vinen egner sig til den ret man vil servere.

Se også: Vin artikler

Unge, lette, frugtagtige og syrefattige rødvine
De unge og lette vine er ofte også meget frugtige og syrefattige. I denne kategori finder man blandt andet vine fra den sydlige del af Bourgogne af typen Beaujolais, som fremstilles på en særlig måde der fremhæver farve og frugtsmag uden at tilføre alt for meget syrlighed til vinen. Derudover finder man også vine fra Alsace, I distriktet nord for Bourgogne, samt de to italienske vintyper Chianti og Valpolicella, som kommer fra det nordlige Italien fra henholdsvis Toscana og Veneto regionerne.
Denne type vin er meget populær i Danmark da den falder i danskernes smag. Vinen tager sig bedst ud, hvis den er blevet afkølet inden servering. Den skal ikke være køleskabskold, men den skal være køligere end stuetemperatur.
Udover de ovennævnte vine er der også mange oversøiske vine som falder i samme kategori. Disse er oftest billigere, men har stadig en god smag, trods den kortere historie vinen har fra disse lande.

Elegante, intense, forfinede og fløjlsbløde rødvine
Går vi en klasse op, findes de mere elegante vine, der har den fløjlsbløde følelse på tungen, men som også har en mere intens og forfinet smag. Mange af disse vine er også fra Bourgogneområdet, men ofte er det en lidt anden type druer der er brugt til disse vine, som Pinot Noir.
De spanske vine fra Rioja, Navarra og Penedes kommer i samme kategori, selvom deres druesammensætning ofte består af Tempranillo og Grenache. Det er dog fortrinsvis Reserva vinene, fra de nordlige områder i Spanien og Italien (Chianti distriktet), der passer ind i denne kategori.

Markante, tørre og garvesyrerige rødvine
Når vi kommer endnu et trin op ad rangstigen på vinklasserne, kommer vi til de mere markante vine fra Bordeaux området, hvor Haut Médoc, Graves, Cahors, Bergerac og Buzet bliver produceret. De er ofte baseret på en Cabernet-Sauvignon sammensætning, hvilket man i Bordeaux har gjort siden 1700-tallet. Druesammensætningen har en evne til at give vinen en dybde og koncentration man ikke finder i mange andre druesammensætninger. Det giver dog samtidig en meget vin med mange tanniner, hvilket blandt andet er grunden til at man lagrer vinen på egefade, så den ”blødgøres” og får en smag af vanilje.
Oversøiske vine med samme druekombination eller blot Cabernetdruen, har en tendens til at have mere fylde og rundhed og være mindre markante.

Kraftige, krydrede og alkoholrige rødvine
Ofte er en vin med en høj alkoholprocent ganske god. Især hvis den kommer fra Rhônedalen eller Norditalien, hvor de samtidig er meget kraftige og krydrede. Det er blandt andet vine som Barolo, Barbaresco og Amarone, samt vine produceret af Zinfandel/Primitivodruen, der blandt andet dyrkes i Californien og det sydlige Italien/Sicilien. Australien har også fået sig placeret på dette landkort med deres Shiraz, som er blevet nationaldrue for landet.

Hvidvine:

Milde, frugtagtige, hvide vine
Ligesom med rødvinen findes den mildeste type af hvidvine også i Alsaceområdet. Det er typisk Rieslingdruen fra den anden side af grænsen ved Alsace, som er dominerende i denne kategori, men også mange af de hvidvine der ikke lagres på fade findes i denne kategori. Ofte har vinene en meget parfumeret, blomsteragtig duft.

Tørre, intense, hvide vine
Chardonnaydruen er kongen over de hvide druer, da den giver vinen en kompleksitet og intensitet, der er svær at matche med andre druer. Ofte er disse vine tørre, men fyldige, fede og smagfulde.
Skal du forføre en kvinde er det en Chablis du skal have fat i. Chablis og mange af de andre rigtig gode Chardonnayvine er fra Bourgogne og den er kendt for sin store palette af frugtsmage, som overrasker på den positive måde. Jo mere sol druen har fået, desto mere eksotiske frugtsmage bliver fremhævet i vinen. Derfor ses det ofte at Chardonnayvine fra Sydafrika har smag af abrikos, ananas, papaya og endda banan. Vinen er oftest tør, men har den været lagret og dermed fået et strejf af vanilie, har vi en klar vinder til forretten, men kan sagtens drikkes for sig selv.

Se også: Vin smagning

Søde og mousserende vine:

Ædle, søde, hvide vine
I Frankrig og Australien dyrkes druen Sémillon, der kan gemmes i mange år, hvis der går det såkaldte ædelt råd i druen, som kun hænder under særlige betingelser og kun få steder på jorden. Der kan være stor forskel på smagen af en fransk Sémillon vin og en Australsk vin af samme type.

Mousserende vine
Vin med perler i har en særlig status hos mange og nydes ofte til særlige lejligheder, som Nytår, fester eller receptioner. Champagne er den mest kendte og den dyreste, men der findes også billigere udgaver fra andre verdensdele, som har nogle af de samme egenskaber som champagnen. De mousserende vine findes både i tørre (Brut) udgaver, samt halvsød (Demi-sec) og sød (Sec) Nogle af disse vine er så letdrikkelige at man næsten glemmer der er alkohol i. De er gode som dessertvine eller til et ostebord. Blandt andet Asti Spumante eller Moscato d’Asti er særdeles velsmagende.

Se også: Champagnesabling

Hedvine:
Herunder findes alle de vintyper der har en alkoholprocent mellem 14-20%. Det er især Portvin, Sherry og Vermouth og Madeira, der er kendt i denne kategori. Disse vine kan også findes lige fra sød til tør, hvor for eksempel Madeiraen er meget sød og Sercial fra Frankrig. Nogle portvine kan lagres i 20-50 år. Forskellen i farve og fylden er blandt andet bestemt ud fra om portvinen er lagret på flasker eller på fade. Er den lagret på flasker kaldes typen Ruby og Vintage, hvilket giver en mørk og kraftig portvin. Er den lagret på fade kaldes den Tawny, hvilket giver den en mere læderagtig farve og en mere elegant/blød smag.

Druesorter

Cabernet Sauvignon (Blå drue):
Cabernet Sauvignon er den mest almindelige drue i verden, som også kan dyrkes i næsten hele verden. Dog spiller jordbund og sol meget ind på hvordan den smager og hvor hurtigt efter tapning den kan drikkes, når den er blevet lavet til vin. I de mest solrige egne bliver den meget sødere og kan drikkes umiddelbart efter den er kommet på flaske. Den mest dominerende smag i de fleste Cabernet Sauvignon vine er solbær. Men jo mere man lagrer vinen og alt efter hvilke fade den lagres på kan man frembringe noter af cedertræ, vanilje, tobak, kaffe og chokolade, som giver den en fyldig struktur.

Merlot (Blå drue):
Merlot er som den ”bløde vin”, hvor smagen af kirsebær og blommer er mest fremtrædende. Det er en meget populær drue blandt danskere der kan lide de franske vine. Den er ofte brugt til tunge retter med oksekød, men den egner sig særlig godt til at drikke sammen med en chokoladeanretning.

Shiraz (Blå drue):
En af de mest krydrede vinsorter er Shiraz. I Frankrig kaldes den Syrah, og selvom druen har sin oprindelse her, så er det i Australien den er blevet nationaldruen. Den kan smage meget af bær, men har også ofte en krydret eftersmag af blandt andet peber, nelliker og kanel, hvilket er en spændende kombination, der kan drikkes til mange forskellige retter. Den Australske Shiraz har desuden en smag af frugter og er en del sødere, hvor den franske er mere tør og ikke ligeså fed. Vinen har ofte en meget intens farve.

Pinot Noir (Blå drue):
En lys drue, der eftersigende ikke skulle smage af ret meget. Hermed kan argumentet for at kunne smage jordbundsforholdene og klimapåvirkningerne være fremhævet af især de franske bønder, der ofte dyrker denne drue. I den lette smag kan man dog godt spore jordbær, hindbær og kirsebær. Der er meget lidt garvesyre i druen, hvilket er med til at give den sin fløjlsbløde følelse.

Chardonnay (Grøn drue):
Druen har en smag af nødder, men kan under de rette forhold med meget sol og varme smage meget mere af eksotiske frugter.

Sauvignon Blanc (Grøn drue):
En af de meget almindelige hvidvinsdruer, som ofte har et højt indhold af syre. Dens duftnoter og smag præges af: æbler, stikkelsbær, melon, fersken og hyldeblomst, samt asparges.